
I figuren her vises det såkaldte Kp indeks (planetary K-index). Dette indeks beregnes ud fra magnetiske
registreringer på en række stationer på geomagnetiske breddegrader nogenlunde som Danmarks. Man måler
størrelsen af de udslag, der har været gennem 3 timers intervaller, og giver en indeksværdi derefter.
Forstyrrelser med Kp indeksværdier større end 5 betegnes som magnetisk storm. I figuren bliver disse
intervaller vist med rød udfyldning. Den magnetiske storm nåede op på storm niveau natten mellem den 6.
og 7. april 2000.
I dag, den 7. april, er den magnetiske aktivitet steget til det højeste niveau observeret siden maj 1998.
I løbet af de kommende dage ventes den magnetiske storm at aftage gradvist.
Soludbrud (på engelsk "solar flare") ledsages ofte af kraftig
røntgenstråling (x-rays) og undertiden også af kraftig udstråling af meget energirige brintkærner
(protoner). Begge typer stråling rammer jorden kort tid efter et udbrud, men bremses i den øvre
atmosfære. Virkningerne i den øvre atmosfære kan man måle fra jorden, mens selve strålingen kun kan
måles fra satellitter. I tillæg til den umiddelbare stråling vil der ved sådanne soludbrud blæses
glødende materiale (ioniseret gas) fra solens overflade ud i rummet. Skyen af ioniseret gas (solvinden)
er ca. 3 dage om at nå jorden. Når den ankommer, mærkes først en pludselig magnetisk forstyrrelse
("Storm Sudden Commencement" SSC), idet solvindsskyen støder mod jordens magnetfelt.
Ved større udbrud kan der i de følgende timer og dage udvikles en såkaldt magnetisk storm, der ofte
ledsages af kraftige nordlys. De kraftigste magnetiske storme kan give nordlys i Danmark.