Kp Indeks for Magnetiske Forstyrrelser på Jorden

I figuren her vises det såkaldte Kp indeks (planetary K-index). Dette indeks beregnes ud fra magnetiske registreringer på en række stationer på geomagnetiske breddegrader nogenlunde som Danmarks. Man måler størrelsen af de udslag, der har været gennem 3 timers intervaller, og giver en indeksværdi derefter. Forstyrrelser med Kp indeksværdier større end 5 betegnes som magnetisk storm. I figuren bliver disse intervaller vist med rød udfyldning. Den magnetiske storm nåede op på storm niveau natten mellem den 6. og 7. april 2000. I dag, den 7. april, er den magnetiske aktivitet steget til det højeste niveau observeret siden maj 1998. I løbet af de kommende dage ventes den magnetiske storm at aftage gradvist.

Soludbrud (på engelsk "solar flare") ledsages ofte af kraftig røntgenstråling (x-rays) og undertiden også af kraftig udstråling af meget energirige brintkærner (protoner). Begge typer stråling rammer jorden kort tid efter et udbrud, men bremses i den øvre atmosfære. Virkningerne i den øvre atmosfære kan man måle fra jorden, mens selve strålingen kun kan måles fra satellitter. I tillæg til den umiddelbare stråling vil der ved sådanne soludbrud blæses glødende materiale (ioniseret gas) fra solens overflade ud i rummet. Skyen af ioniseret gas (solvinden) er ca. 3 dage om at nå jorden. Når den ankommer, mærkes først en pludselig magnetisk forstyrrelse ("Storm Sudden Commencement" SSC), idet solvindsskyen støder mod jordens magnetfelt. Ved større udbrud kan der i de følgende timer og dage udvikles en såkaldt magnetisk storm, der ofte ledsages af kraftige nordlys. De kraftigste magnetiske storme kan give nordlys i Danmark.