Nordlys
Soludbruddet den 4. november og den efterfølgende "rumstorm" gav strålende nordlys mange steder. I USA helt ned til Florida, Texas og Californien. I Danmark havde vi desværre overskyet, regnfuldt vejr under næsten hele forløbet gennem 5. og 6. november. Der var dog enkelte huller i skyerne i løbet af aftenen den 6. november, bl.a. over Sønderjylland. Billedet til højre er taget tirsdag aften, den 6. november, omkring kl. 22:20 mellem Åbenrå og Sønderborg af Jens Riggelsen fra astronomiholdet ved AGS-Sønderborg. Klik på billedet for at se en større udgave.
Ved tidligere begivenheder, hvor DMI har varslet nordlys, har mange sendt os foto og e-mails om deres observationer af de flotte nordlys. Gå ind på DMI's hjemmeside www.dmi.dk, se under "Forskning" og "Sol-Jord Fysik" og klik på "Rumvejr og Nordlys" eller klik her og følg links nederst på siden.

Stråling i rummet
Soludbruddet den 4. november havde også en anden side. Det gav en kraftig stråling i rummet af meget energirige (gennemtrængende) elektroner og protoner (brintkærner). Mens nordlys og magnetiske storme på Jorden oftest kommer 2-3 dage efter soludbrud, så tager det kun 10-15 minutter for de energirige partikler at nå Jorden. Så den kraftige stråling i rummet starter straks efter soludbrud. Strålingen er ikke farlig nede på Jorden, da vi har en dobbelt beskyttelse dels ved Jordens magnetfelt og dels ved atmosfæren over os. Magnetfeltet holder strålingen væk undtagen i polarområderne, hvor Jordens magnetfelt åbner sig mod rummet. Men desuden udgør atmosfæren en massiv skærmning, der svarer til 10 meters vanddybde eller et par meter beton. Så meget luftmasse har vi over os.
Men strålingen er en alvorlig risiko for mennesker og instrumenter ude i rummet, hvor atmosfærens skærmning er borte. Og naturligvis især i områder, hvor også den magnetiske skærmning er væk. Det gælder bl.a. for rumsonder på vej mod Mars eller andre fremmede planeter, eller ved satellitbaner i store afstande fra Jorden. Men det gælder også lavtgående satellitter med baner over polarområderne, som f.eks. Ørsted.

Satellitproblemer
Under rumstormen den 4.-6. november i år havde adskillige satellitter problemer. Det drejer sig bl.a. om de amerikanske ACE og GOES overvågningssatellitter. De er begge udstyret med målinger, der skal vise forstyrrelser på Solen og i solvinden, så man kan varsle mulige forstyrrelser på Jorden. Den europæisk/amerikanske (ESA/NASA) satellit SOHO, der også udfører vigtige observationer af Solen, var delvist lammet af strålingen, så målingerne var forstyrrede. Vores egen Ørsted satellit klarede sig igennem det meste af rumstormen. Men nær afslutningen af stormen fik et af Ørsteds instrumenter vanskeligheder. Instrumentet blev dog genstartet senere uden problemer. Så den "gamle", seje Ørsted satellit klarede sig.

Kraftigste stråling i 10 år
Strålingen under rumstormen den 4.-6- november var lige så kraftig som strålingen ved soludbruddet den 14. juli 2000. Denne begivenhed er siden kaldt "Bastille Storm 2" for at markere, at den forekom på samme dato som stormen på Bastille fængselsborgen i Paris, der blev angrebet af folkemængden den 14. juli 1789 som optakten til den franske friheds-revolution. Nedenfor vises målinger af strålingen i rummet gennem Bastille-2 stormen den 14.-16. juli 2000 (til venstre) og gennem den aktuelle rumstorm, 4.-6. november 2001 (til højre). Målingerne er udført fra samme GOES satellit og kan umiddelbart sammenlignes.
Målingerne viser styrken af den samlede stråling over 3 forskellige energi-niveauer, hhv. 10 Mev, 50 MeV og 100 MeV. (MeV=Mega-elektronvolt er energien en elektrisk partikel har, når den er accelereret gennem et elektrisk felt på 1 million volt). Strålingen, der vises ved den grønne kurve (>100 MeV), kan trænge gennem flere mm aluminiumplade.
KurveForløbene er lidt forskellige, men maksimum niveauerne er ret ens for alle tre sæt tilsvarende kurver i de to diagrammer. Klik på diagrammerne for at se større udgaver. Den aktuelle rumstorm og Bastille rumstormen var de to kraftigste strålings-begivenheder i den nuværende solpletperiode, dvs i mere end 10 år!

Der er meget mere information om rumstorme og nordlys på DMI's forskningssider "www.dmi.dk" . Gå ind under "Forskning", derpå "Sol-jord fysik" og se under "Rumvejr og Nordlys".