|
|
|
Nyt soludbrud. Nordlys søndag den 21. oktober
Lidt over midnat natten mellem 18. og 19. oktober startede et større soludbrud.
Det toppede kl. 01:05 GMT (=03:05 dansk tid). Senere samme dag, kl. 16:31 GMT,
kom der endnu et udbrud. Ved udbruddene blev der udsendt kraftig
UV-stråling og energirige protoner (brintkerner), som umiddelbart efter
gav radio-forstyrrelser flere steder på Jorden.
Fronter med forhøjet solvindsstyrke ankom til Jorden i løbet af søndagen den 21.
oktober, dvs. 3 dage efter
udbruddene. Udbruddene var ikke så kraftige som de store udbrud i marts og april tidligere i år, men der var nordlys over Danmark søndag aften. Med nymåne for tiden var der gode observationsforhold de steder, hvor der var huller i skydækket. Bl.a. blev der observeret kraftigt, rødt nordlys flere steder fra Nordsjælland mellem 22:30 og 23:00 dansk tid. Her er en beretning:
Date: Sun, 21 Oct 2001 22:44:53 +0200
Nordlysbilledet ovenfor er fra Sønderborg den 6. april 2000, men ligner meget godt
nordlyset søndag aften.
Foto: L.R. Winther. Klik her eller på billedet for en
større udgave. Nordlys i Danmark forekommer overvejende i forbindelse med "Magnetisk Storm", dvs. ved kraftige udsving i Jordens magnetfelt. Magnetfeltet måles bl.a. på DMI's stationer i Danmark og Grønland. Klik her for at se målingerne fra Brorfelde den 21. oktober.
Der er meget mere information om rumstorme og nordlys på DMI's
hjemmesider "www.dmi.dk" . Gå ind under "Forskning" og
derpå "Sol-Jord fysik" og se under "Rumvejr".
|
|
DMI 22. oktober 2001 |