Sol-Jord Fysik sektionen

Jordens Magnetfelt

Jordens magnetfelt skabes hovedsageligt af elektriske strømsystemer i jordens indre. Lokale bidrag kan komme fra magnetiske mineraler i jordskorpen. Et lille bidrag kommer fra elektriske strømme i den øverste, ioniserede del af atmosfæren, ionosfæren, og fra de yderste regioner i jordens magnetosfære, som afgrænses af solvinden.

Billedet viser forestillingen om jordens indre. Inderst en fast kerne hovedsageligt af jern og nikkel. Så en flydende kerne af smeltet metal, som er elektrisk ledende og i stadig bevægelse. Herved opstår der gennem en slags dynamovirkning elektriske strømme, som danner et magnetfelt. Yderst ses den faste skorpe, som kan indeholde magnetisk materiale, som lokalt kan ændre magnetfeltet fra jordens indre. Magnetfeltet er vist ved feltlinier ud i rummet.
Magnetfeltlinierne kan jo ikke ses, men de kan følges gennem deres virkning. F.eks. vil en frit bevægelig magnetnål indstille sig i magnetfeltets retning. Hvis den kun kan dreje sig i et vandret plan, så vil den rette sig ind i retningen mod nord - ja, det er et kompas. Hvis den også kan dreje i et lodret plan vil den pege skråt ned i jorden, som man kan se af feltlinie forløbet. Vinklen mellem kompasnålens retning og geografisk nord kaldes "deklinationen" eller "misvisningen". Vinklen mellem vandret og retningen af en nål, der kan indstille sig i et lodret plan, kaldes "inklinationen". Magnetfeltet aftager i styrke, når man bevæger sig bort fra jorden. Således har jordens magnetfelt overalt både en bestemt retning og en vis styrke. Magnetfeltet fra jordens indre er ikke helt konstant. Det varierer ganske langsomt både i styrke og retning fra år til år.
En lille del af det magnetiske felt man har på jordens overflade stammer fra strømsystemer i den øvre atmosfære i 100-150 km's højde. Her er luften ioniseret af solens ultraviolette stråling og derfor elektrisk ledende, så der kan løbe strømme i disse højder. Disse strømsystemer er især kraftige ved soludbrud, hvor de magnetiske virkninger af strømmene i den øvre atmosfære kan blive så voldsomme, at man betegner sådanne begivenheder som "magnetiske storme". Under magnetiske storme er der gode muligheder for forekomst af nordlys over Danmark. Under magnetisk rolige forhold ses nordlysene kun i de polare egne.

DMI's "Sol-Jord Fysik sektion" udfører magnetiske målinger fra et stort antal stationer på Grønland men også fra Brorfelde på Sjælland. Her til venstre er et luftfoto af observatoriet, hvor man ser de små umagnetiske træbygninger hvor målingerne udføres. Ved de magnetiske målinger benyttes specielle magnetometre (Fluxgate magnetometre) konstrueret og fremstillet på DMI. Et eksemplar er vist i billedet til højre. Sol-Jord Fysik sektionen bringer på sine hjemmesider en dagligt opdateret udgave af det seneste magnetogram fra Brorfelde.

Sol-Jord Fysik sektionen deltager desuden i Ørsted satellitten, der bl.a. skal måle det magnetiske felt med stor nøjagtighed overalt på jorden og dermed give forskerne mulighed for at lave nøjagtige modeller af feltet for at skelne de forskellige bidrag fra hinanden. Dette arbejde vil give grundlag både for forskning i jordens indre struktur, for undersøgelser af den faste skorpes forhold, og for videnskabelige undersøgelser af strømsystemer i rummet. Sådanne strømsystemer er en side af rum-vejret. Under soludbrud og magnetiske storme, "storme i rummet", kan der forekomme betydelige skader på satellitsystemer og forstyrrelser på jorden.

DMI 25. marts 1999. PSt