Bygning af Magnetisk Observatorium i Qeqertarsuaq
Den 1. februar 1926 - for 75 år siden - startede DMI de første rutinemæssige magnetiske registreringer i Grønland. Det skete fra det nybyggede observatorium i Qeqertarsuaq (Godhavn). Observatoriet blev oprettet i Grønland efter stærk anbefaling fra den "Internationale Union for Geodæsi og Geofysik" (IUGG). IUGG vedtog på årsmødet i Madrid i Oktober 1924 en resolution om vigtigheden af magnetiske målinger i Grønland. Den lyder (i oversættelse):
"I lyset af Grønlands geografiske beliggenhed og af den betydning, kontinuerte magnetiske og elektriske data fra denne region ville have for udforskningen af Jordens magnetisme og elektricitet, betragtes det som højest ønskværdigt at etablere et magnetisk observatorium på det mest passende sted af Grønlands vestkyst"
Daværende indenrigsminister C.N. Hauge skaffede bevilling til bygning af observatoriet og var selv i Qeqertarsuaq ved grundstensnedlæggelsen den 6. september 1925. Marineministeriet, hvorunder DMI dengang hørte, gav tilsagn om udlån af magnetiske måleinstrumenter og inventar. Observatoriet blev udformet af daværende direktør for DMI, Dan la Cour, som var ekspert i magnetiske målinger, og han deltog iøvrigt personligt i byggearbejdet i Qeqertarsuaq. Her gøres der klar til rejsegildet den 18. august 1925.

Den første bestyrer af det magnetiske observatorium i Qeqertarsuaq var den geomagnetiske forsker, dr. G. Ljungdahl fra "Kungliga Sjökarteverket i Stockholm. Han var med fra starten til at foretage de magnetiske opmålinger og forundersøgelser, valgte observatoriets endelige placering og startede støbningen af fundament med sand hentet 100 km derfra, hovedsagelig fra Kronprinsens Ejland. Sandet i Qeqertarsuaq var nemlig for magnetisk og kunne forstyrre de følsomme målinger.

Instrumentering af Magnetisk Observatorium
Det var også Ljungdahl, der i den kolde og mørke vinter 1925/26 installerede de følsomme magnetiske instrumenter. Der var jo ikke indlagt elektricitet og strømmen til drift af instrumenterne måtte tages fra nogle akkumulatorer, der ind imellem skulle oplades på den nærliggende radiostation (Godhavn Radio). De magnetiske observationer fra Qeqertarsuaq nød i høj grad godt af la Cours internationalt anerkendte ekspertise vedrørende konstruktion af magnetiske præcisionsinstrumenter.

Sammen med sin unge assistent, Viggo Laursen, udviklede la Cour en række fremragende præcise, robuste og meget energinøjsomme magnetiske måleinstrumenter, som passede fortrinligt til de kolde og barske forhold ved observatoriet i Qeqertarsuaq. Disse instrumenter blev bygget ved det DMI's danske magnetiske observatorium i Rude Skov og blev i øvrigt solgt til en lang række observatorier overalt i verden. Et af disse instrumenter, det såkaldte LaCour magnetometer er der fremstillet (og solgt) flere hundrede eksemplarer af. Det kendes af magnetiske observatorier og forskere over hele Jorden. Ljungdahl blev året efter (1927) afløst af den unge Johs. Olsen, der i øvrigt senere blev en af DMI's fremtrædende, internationalt anerkendte forskere indenfor geomagnetisme.

Bestyrer bolig
Der blev bygget en flot bestyrerbolig (billedet), som samtidigt tjente som arbejdsplads ved opgaver som f.eks. behandling af de fotografiske film, der blev anvendt ved de magnetiske registreringer, udmåling af magnetogrammer, beregning af kalibreringskonstanter og bestemmelse af magnetiske indeksværdier. I selve det magnetiske observatorium skal aktiviteter nødvendigvis indskrænkes til et minimum for at undgå at forstyrre de følsomme magnetiske målinger.

De første bestyrere af det magnetiske observatorium var udsendt fra Danmark. Ved observatoriet blev der ansat grønlandsk medhjælp. Den første assistent var Ole Mølgård, som i mange år gjorde et fremragende arbejde på observatoriet. Boligforholdene for de udsendte danskere var dengang også noget forskellige fra lokalbefolkningens (billedet). I de senere år har observatoriet været bestyret af lokale folk.

Resultater fra de magnetiske observationer
Det magnetiske observatorium i Qeqertarsuaq har gennem de forløbne 75 år leveret data af meget høj kvalitet. De har haft en helt enestående betydning for udforskningen af de geomagnetiske forhold i polarområdet. Målingerne i Qeqertarsuaq har bidraget væsentligt med data til modellering af jordens foranderlige magnetfelt fra den indre, flydende kerne, herunder til kortlægningen af den såkaldte "pol-vandring". Tillige er Qeqertarsuaq beliggende i det specielle område ("cusp-regionen"), hvor jordens magnetfelt åbner sig mod verdensrummet, og de magnetiske forstyrrelser afspejler her en meget direkte og kraftig indflydelse fra den varierende solvind. De magnetiske målinger fra Qeqertarsuaq har været anvendt i mange hundrede videnskabelige arbejder om forbindelsen mellem forstyrrelser på solen og i solvinden og forholdene i jordens øvre atmosfære, bl.a. elektriske strømme og nordlys.

Disse omfattende videnskabelige arbejder vedrørende magnetiske forhold i polarområdet, som bl.a. i stor udstrækning er foregået på DMI, var blandt de væsentligste faktorer, der førte til udformningen af Ørsted satellitprojektet. Ved de igangværende videnskabelige arbejder baseret på de utroligt vellykkede magnetiske målinger fra Ørsted satellitten spiller de magnetiske observationer fra DMI's moderne observatorium i Qeqertarsuaq og andre observatorier i Grønland en væsentlig rolle.

For yderligere information om observatoriet i Qeqertarsuaq og magnetiske målinger i Grønland kan man kontakte:
Civilingeniør Ole Rasmussen, ansvarlig for DMI's magnetiske målinger. Telf.: 39157475, e-mail: or@dmi.dk eller
Seniorforsker Peter Stauning, telf.: 39157473, e-mail: pst@dmi.dk

Henvisninger:

• Seneste nyt fra Ørsted satellitten
  
• Ørsted satellitprojekt
  
• Jordens Magnetfelt
  
• Nordlysforskning ved DMI.