RUMVEJRUDSIGT den 4. maj 1998.....Magnetisk Storm
....Solaktiviteten har været høj den 27. og den 29. april.
Den deraf følgende magnetiske aktivitet på jorden startede tidligt om aftenen den 30. april, og den ventede magnetiske storm
udviklede sig om morgenen den 2. maj til fuld styrke. Den magnetiske storm har i dag, den 4. maj, nået den hidtil højeste styrke
observeret siden sidste solpletmaksimum periode i 1989-92. Der vil, hvis vejret tillader det, være mulighed for observation af
nordlys over Danmark i nat (4./5. maj). Et nyt soludbrud den 2. maj kl. 14
GMT gav den 2. og 3. maj kraftig Polar Cap Absorption (HF radio black-out i polområderne), som dog nu er aftagende. Det nye udbrud
vil desuden formentlig fra natten 5./6. maj yderligere forstærke den igangværende magnetiske storm.
"Rum vejrudsigter" udsendes fra DMI i forbindelse med observerede soludbrud. Kraftig solaktivitet (solpletudbrud)
kan umiddelbart give kraftig røntgenstråling ("X-rays"). Større soludbrud kan give stråling af energirige
protoner (brintkærner), der i løbet af ½-1 time rammer den øvre atmosfære over jordens magnetiske poler og bl.a. medfører HF radio black-out i
polarområderne ("Polar Cap Absorption"). Protonstrålingen, og dermed HF black-out tilstanden, kan vare ved i flere dage.
Fra soludbruddet kan der desuden udsendes en sky af ioniseret gas, der så vil ankomme til jorden ca. 3 dage efter udbruddet
og medføre kraftige magnetiske forstyrrelser (geomagnetisk storm). Under en magnetisk storm kan der blive mulighed for
nordlysobservationer i Danmark.
Ovenstående udsigt for rumvejret er baseret bl.a. på data fra internationale forecast centre
bl.a. det amerikanske NOAA Space Environment Center, det franske Meudon Solar Forecast Center, og
det japanske Hiraiso Observatory. Vi ser også på satellit målinger af solen set ved forskellige bølgelængder.
Specielt giver lys ved ultraviolette bølgelængder eller i røntgen området gode muligheder for at se aktive solpletområder.
Billedet her viser et billede af solen i ultraviolet lys taget i dag, den 4. maj, fra SOHO satellitten. De lysende områder er aktive regioner.
Ved klik på billedet kan det ses i en
større udgave, hvor man bedre kan se de aktive områder på solen.
I tillæg til disse observationer ser vi på målinger fra DMI's egne observationer bl.a. i Danmark ved det magnetiske
observatorium i Brorfelde, og fra forskellige stationer i Grønland, hvor vi har direkte forbindelse over telefon eller
internet til måleinstrumenterne (bl.a. magnetometre og riometre).
Forstyrrelser på jorden som følge af aktivitet på solen, feks. soludbrud. kan bl.a. være magnetiske storme, der især forekommer i polare egne, f.eks. i Nordskandinavien og på Island og Grønland, men undertiden kan mærkes ved lavere bredder, f.eks. i Danmark. Magnetiske storme giver bl.a. forstyrrelser i kompasvisningen på op til nogle få grader, men kan desuden inducere overspændinger på signal- og højspændingslinier. I sjældne tilfælde kan magnetisk storm medføre udfald af elektricitetsforsyningen. Klik på figuren til venstre for at se seneste magnetiske indeks i en større udgave. Magnetiske storme ledsages ofte af kraftige nordlys. Nordlyset dannes i ca. 100-150 km's højde, når energirig stråling (især hurtige elektroner) fra rummet bremses af den øvre atmosfære. I de polare egne er nordlys et dagligdags fænomen, som kan ses de fleste nætter, hvis der ellers er klart og skyfrit vejr, og helst nymåne (eller ingen måne). I Danmark ses nordlys kun ved kraftig magnetisk aktivitet. Se evt. DMI's hjemmeside om nordlysforskning, hvor der også er en omtale af nordlysobservationer i Danmark. En yderligere følge af soludbrud er en forøgelse af den meget energirige stråling fra solen (især højenergetiske protoner). Denne strålingen bombarderer den øvre atmosfære især i områder nær de magnetiske poler, hvor jordens magnetfelt er åbent ud mod rummet og derfor ikke yder beskyttelse mod indtrængende stråling. Strålingen kan ikke trænge ned til jordens overflade, men bremses af atmosfæren i 50-100 km's højde. Der dannes derved et ioniseret lag, der dæmper radiobølger i HF og VHF frekvensområdet og giver radio "black-out" ("Polar Cap Absorption").
Det skal understreges for en sikkerheds skyld, at solens aktivitet og de beskrevne virkninger på jorden er ganske almindelige især i den del af solens 11-årige periode, hvor solplettallet er højt. Solaktiviteten toppede sidst i 1990, og vi har netop passeret minimum og er på vej mod næste maksimum. I Januar forekom en begivenhed, som ligner den nuværende situation. Den er beskrevet i en DMI hjemmeside om rumvejret.
Yderligere information om aktuelt rumvejr (på engelsk) kan findes på hjemmesiden Today's Space Weather på adressen http://www.sel.noaa.gov/today.htmlMere information om solobservationer, generel astronomi, og nordlysobservationer i Danmark findes bl.a på hjemmesiderne fra Tycho Brahe Planetarium (http://www.astro.ku.dk/tycho.html)og fra Sønderborg Amtsgymnasium's Astronomiklub (http://www.amtsgym-sdbg.dk/as/agsastro.htm).