Seneste Magnetogram fra Brorfelde, Sjælland

Jordens magnetfelt skabes hovedsageligt af elektriske strømsystemer i jordens indre. Lokale bidrag kan komme fra magnetiske mineraler i jordskorpen. Et lille bidrag kommer fra elektriske strømme i den øverste, ioniserede del af atmosfæren, ionosfæren, og fra de yderste regioner i jordens magnetosfære, som afgrænses af solvinden.
Magnetfeltet fra Jordens indre ændrer sig kun langsomt fra år til år, men strømmene i ionosfæren ændrer sig i løbet af få time, undertiden i løbet af få sekunder eller minutter. Med følsomme magnetometre kan man på jorden måle de magnetiske virkninger af strømmene, der forløber i hundrede eller flere hundrede km's højde.
Under magnetisk "rolige" forhold vil magnetometer målingen vise en jævn kurve på et konstant niveau. Det er magnetfeltet fra Jordens indre. Men under magnetisk "aktive" forhold, særligt under "magnetiske storme" i forbindelse med soludbrud, bliver registreringen urolig og viser store og pludselige udslag. Under disse forhold er der chance for at observere strålende nordlys i Danmark, en oplevelse man ellers kun får i de polare egne, f.eks. Nordskandinavien og Grønland.
Nedenfor vises det seneste magnetogram fra Brorfelde på Sjælland. Der er tre kurver i diagrammet for magnetfeltets styrke i tre måleretninger. Den øverste kurve viser magnetfeltets styrke (H) i et vandret plan i retningen mod magnetisk Nord (kompasretningen). Den næste kurve viser styrken (E) i østlig retning, og den nederste kurve viser magnetfeltstyrken (Z) i lodret retning (nedad). Under rolige forhold vil kurverne svare til værdierne H=17150 nT, E=0 og Z=46400 nT (nT er en enhed for magnetisk feltstyrke). I diagrammerne vises derfor kun afvigelserne fra disse niveauer.
Det vil især være H- komposanten, der viser store udslag, når der er aktive nordlys på himlen over Danmark